Værd at vide
Afbudspolitik: Afbud og udeblivelse
Læs venligst klinikkens afbudspolitik, før du bestiller eller aflyser en tid hos Beauty by Kramer.
Afbud
- Hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftale, skal du give besked senest 24 timer før din behandlings start. Du skal afbestille din tid ved at logge ind på din profil i klinikkens online bookingsystem Planway
- Kan du ikke aflyse din tid i online bookingsystemet, skyldes det, at tidsfristen for afbud er overskredet
- Melder du afbud mindre end 24 timer, før din behandlings start – uanset årsag – koster det 50% af behandlingens pris
- Afbud mindre end 24 timer før behandlingens start, skal altid ske pr telefon. Indtal en besked på telefonsvareren, hvis jeg ikke træffes
- Der accepteres desværre ikke afbud på Facebook, Messenger, Instagram, SMS eller e-mail, da de kan risikere ikke at komme frem i tide. Afbud herpå vil derfor blive betragtet som udeblivelse
- Ved en forsinkelse på 15 minutter eller mere, hvor jeg ikke bliver informeret, betragtes tiden som en udeblivelse
Udeblivelse
- Hvis du udebliver fra en behandling uden at melde afbud, vil du blive opkrævet den fulde pris for behandlingen
- Ved forgæves kørsel til udebehandlinger opkræves også 100% af behandlingens pris + kørsel
Betaling for afbud og udeblivelse opkræves på faktura eller mobilepay til omgående betaling. Overholdes dette ikke, vil sagen desværre overgå til inkasso.
Ved oprettelse i Planway kundekartotek og ved booking – uanset om booking sker via onlinebooking eller på anden måde – accepteres ovenstående afbudspolitik.
Beliggenhed
Beauty by Kramer er beliggende i Brovst i Jammerbugt Kommune. Det er 35 minutters kørsel fra Aalborg og 50 minutters kørsel fra Thisted.
Betaling
Mobilepay eller kontant.
Booking
Du kan booke en tid hos Kosmetologklinikken Beauty by Kramer enten via online booking, på tlf. 53303202 eller evt. Messenger. Hvis du ønsker at booke på Messenger, skriv da hvilke behandlinger, du ønsker og nogle forslag til datoer og klokkeslæt, som passer dig.
Tiderne i bookingsystemet er vejledene og er incl. modtagelse og betaling. Sæt venligst lidt ekstra tid af, så behandlingen bliver en god og rolig oplevelse for dig.
Cookiepolitik
Corona virus / COVID 19
Vigtig læsning – så det bliver en tryg og sikker oplevelse at komme hos Beauty by Kramer!
Som mine faste kunder allerede ved, opretholder jeg på klinikken altid en høj hygiejne. Jeg har alligevel lavet yderligere tiltag, for at vi kan passe på hinanden:
✅ Jeg efterlever selvfølgelig Sundhedsstyrelsens retningslinjer vedr. COVID 19
✅ Jeg hilser pænt, men uden at give hånd eller knus
✅ Jeg anvender værnemidler under behandlingen, når det er muligt
✅ Jeg gør i større omfang brug af engangsartikler
✅ Der serveres desværre ikke længere snacks og der er ikke blade / magasiner i venteområdet
✅ Kom først til det aftalte tidspunkt – dvs. højest et par minutter før behandlingens start
✅ Kom venligst uden ledsager, med mindre andet er aftalt
✅ Du bedes afspritte dine hænder, når du kommer i klinikken – håndsprit er sat frem til fri afbenyttelse
✅ Jeg opfordrer til, at du benytter toilet hjemmefra eller på din arbejdsplads, så du undgår at skulle bruge klinikkens toilet
✅ Er du småsyg eller på anden måde i risiko for at bære smitte med dig, så ring afbud på tlf. 53 30 32 02. Klinikkens almindelige afbudspolitk er fortsat gældende. Se den på www.beautybykramer.dk
✅ Alle priser tillægges et hygiejnegebyr på 15,00 kr. uanset behandling. Får du lavet flere behandlinger, er gebyret stadig kun 15,00 kr. i alt
Jeg håber på din forståelse for disse tiltag – det er udelukkende for, at vi kan passe på hinanden
Gavekort
Glæd en du holder af med et gavekort til kosmetologklinikken Beauty by Kramer. Gavekortet kan bruges til såvel behandlinger som produkter i klinikken, men kan ikke ombyttes til kontanter. Et gavekort er gyldigt i 3 år fra udstedelsesdatoen, med mindre andet er angivet på gavekortet. Efter udløbsdatoen kan kortet ikke længere anvendes.
Hygiejnegebyr
Alle priser tillægges et hygiejnegebyr på 15,00 kr. uanset behandling, også udebehandlinger. Få du lavet flere behandlinger, er gebyret stadig kun 15,00 kr. i alt.
Kundekartotek
Du bedes udfylde dine kontaktoplysninger på Planway således, at jeg har dine kontaktoplysninger elektronisk, inden du kommer i klinikken. Følg dette link https://beauty-by-kramer.planway.com/
Konkurrenceregler
Nedenstående regler er gældende for alle konkurrencer som Beauty by Kramer afholder, medmindre andre er angivet i forbindelse med en konkret konkurrence.
- Det er kun tilladt at deltage én gang pr. konkurrence
- Deltagelse er betinget af, at man er min. 18 år og bosiddende i Danmark
- Vinderens navn bliver offentliggjort, der hvor den pågældende konkurrence finder sted, eksempelvis Instagram eller Facebook, hvis ikke andet er oplyst
- Medmindre andet er angivet, forældes og bortfalder præmien, hvis vinderen ikke har kontaktet Beauty by Kramer senest 14 dage efter vinderens navn er offentliggjort
- Præmien er gyldig i 2 måneder fra trækningen. Herefter bortfalder retten til præmien
- Præmien kan ikke ombyttes til kontanter og kan ikke bruges til køb af varer
- Ved deltagelse i konkurrencer arrangeret af Beauty by Kramer, accepterer man disse konkurrenceregler
Nyhedsbrev
Du kan tilmelde dig Beauty by Kramers nyhedsbrev her:
https://beautybykramer.us18.list-manage.com/subscribe?u=89271c12d7c23de2e9ea81bb2&id=f874ab3e11
Offentlig transport
Bus nr. 70 og 970 rute Aalborg – Thisted kører gennem Brovst. Kosmetologklinikken Beauty by Kramer er beliggende ca. 300 m fra Brovst busterminal.
Parkering
Parkering er tilladt på Rolighedsvej. Du kan også parkere på P-pladsen ved Jekas & Vegas på Parallelvej ca. 100 m fra klinikken. Benyt P-pladserne langs træerne.
Privatlivspolitik
Salg af produkter
I klinikken sælges der nøje udvalgte hudplejeprodukter af højeste kvalitet og i forskellige prisklasser.
Forever Living Aloe vera produkter forhandles også hos Beauty by Kramer. Meld dig ind i Facebookgruppen “Forever Living by Kramer” for yderligere info https://www.facebook.com/groups/745901109291184
Særlige hensyn
Inden behandlingens start bedes du oplyse mig, hvis der er særlige hensyn, fx. graviditet, “skavanker”, allergener, hvis du anvender lægemidler, som kan påvirke huden eller andre forhold, du tænker, der har betydning for behandlingen.
Åbningstider
Mandag – lørdag efter aftale. Da jeg også tilbyder udebehandlinger, træffes jeg kun efter forudgående aftale.