FAQ

Hvilken afbudspolitik har klinikken?

Afbud / ændring af booking:

  • Afbud skal ske mindst 24 timer før behandlingens start. Aflys venligst selv tiden i online bookingsystemet Planway
  • Ved afbud mindre end 24 timer, før din behandlings start uanset årsag – også sygdom, barn syg, dårligt vejr – betales 50% af behandlingens pris. Skal altid ske pr telefon. Indtal en besked på telefonsvareren, hvis jeg ikke træffes
  • Der accepteres desværre ikke afbud på Facebook, Messenger, Instagram, SMS eller e-mail, da de kan risikere ikke at komme frem i tide. Afbud herpå vil derfor blive betragtet som udeblivelse
  • Hvis du har booket flere behandlinger til samme dag, og alligevel ikke ønsker alle behandlinger, bedes du selv ændre dette i online booking senest 24 timer før din behandlingstid. Du bedes venligst bemærke, at det fulde beløb for alle behandlingerne vil blive opkrævet til betaling, hvis du først meddeler det, når du ankommer i klinikken.

Udeblivelse 

  • Ved udeblivelse faktureres 100% af behandlingens pris
  • Ved forgæves kørsel til udebehandlinger opkræves også 100% af behandlingens pris + kørsel

Forsinkelse:

  • Ved forsinkelser vil jeg gøre mit bedste for at lave behandlingerne på den resterende tid. Du vil fortsat skulle betale for det fulde beløb for alle bookede behandlinger
  • Ved en forsinkelse på 15 minutter eller mere, hvor jeg ikke bliver informeret, betragtes tiden som en udeblivelse

Betaling af gebyr for overnnævnte, skal indbetales samme dag (Straks bank overførsel). Overholdes dette ikke, vil sagen desværre overgå til inkasso uden yderligere varsel.

Ved oprettelse i Planway kundekartotek og ved booking – uanset om booking sker via onlinebooking eller på anden måde – accepteres ovenstående afbudspolitik.

 

Hvor er klinikken beliggende?

Beauty by Kramer er beliggende i Brovst i Jammerbugt Kommune. Det er 35 minutters kørsel fra Aalborg og 50 minutters kørsel fra Thisted. Klinikken er i en særsklit bygning med egen indgang i forbindelse med vores hus.

 

Hvad er klinikkens åbningstider?

Mandag – lørdag efter aftale. Da jeg også har udebehandlinger, træffes jeg kun efter forudgående aftale. Se aktuelle åbningstider i online booking eller kontakt klinikken på tlf. 53303202.

 

Hvordan betaler jeg?

Straks bankoverførsel i klinikken eller kontanter.

 

Kan jeg booke tid, hvis jeg er under 18 år?

Du kan sagtens få en tid selvom du er under 18 år. Dog skal din forældre eller værge booke tiden i sit navn, og i kommentarfeltet skrive, hvem der skal modtage behandlingen.

 

Kan jeg booke tid, hvis jeg har allergener eller andre hensyn?

Du kan sagtens få en tid i klinikken, selvom der skal tages særlige hensyn.

Inden behandlingens start bedes du oplyse mig, hvis der er særlige hensyn, fx. sygdom, skader, “skavanker”, graviditet, allergener, hvis du anvender lægemidler, som kan påvirke huden eller andre forhold, du tænker, der har betydning for behandlingen.

Hvis du er i tvivl, så kontakt mig på telefon i god tid inden du kommer i klinikken, således at evt. afbestilling er rettidig ift. Beauty by Kramers afbudspolitik.

 

Kan jeg købe produkter i klinikken?

I klinikken sælges der nøje udvalgte hudplejeprodukter af højeste kvalitet og i forskellige prisklasser.

Forever Living Aloe vera produkter forhandles også hos Beauty by Kramer. Meld dig ind i Facebookgruppen “Forever Living by Kramer” for yderligere info. https://www.facebook.com/groups/745901109291184

 

Får jeg påmindelser om min tid?

Du vil modtage en bekræftelse på email umiddelbart efter din booking, samt en påmindelse på email inden din aftale hos Beauty by Kramer. Dette er en ekstra service, som skal hjælpe dig med at huske din aftale. Det er stadig dit ansvar, at du får din booking noteret i din kalender, da emails / sms desværre kan risikere ikke at komme frem.

 

Er der andet, jeg skal vide, inden min tid i klinikken?

Du bedes selv holde dig opdateret om, hvorvidt du som kunde skal vise Coronapas hos Liberale erhverv eller ej.

Klinikken bibeholder disse tiltag for, at vi kan passe på hinanden:

  • Kom først til det aftalte tidspunkt – dvs. højest et par minutter før din aftale
  • Kom venligst uden ledsager, med mindre andet er aftalt eller du er under 18 år og har forældre / værge med
  • Du bedes afspritte dine hænder, når du kommer i klinikken – håndsprit er til fri afbenyttelse på væggen inden for yderdøren
  • Jeg hilser pænt, men uden at give hånd eller knus
  • Jeg anvender værnemidler under behandlingen, hvis du ønsker det
  • Jeg gør i større omfang brug af engangsartikler

Jeg håber på din forståelse for disse tiltag – det er udelukkende for, at det kan være trygt for både du og jeg.

 

Hvor kan jeg parkere?

Parkering er tilladt på vejen langs vores hus, eller for enden af huset over mod Rolighedsvej 4. Du kan også parkere på P-pladsen ved Jekas & Vegas på Parallelvej ca. 100 m fra klinikken. Benyt P-pladserne langs træerne længst væk fra butikken.

 

Hvordan tilmelder jeg mig Beauty by Kramers nyhedsmail?

Du kan tilmelde dig klinikkens nyhedsbrev lige her.

Ca 1 gang om måneden vil du modtage tilbud, du ikke altid kan finde andre steder. Derudover får du tips og tricks inden for mine fagområder som kosmetolog, MUA, lægeexam. massør, og specialist i naturlige anti-age behandlinger.

Hvorfor er der et hygiejnetillæg?

Der tillægges et mindre hygiejnetillæg på 10 kr pr kunde. Beløbet er med til at dække øgede udgifter til engangsartikler.

Dette er i stedet for at give alle priser et ekstra “hak” op, for på denne her måde er priserne gennemsigtige. Derudover er det billigere for dig som kunde, for uanset, hvor mange behandlinger du booker til samme dag, er det stadig kun 10 kr, der opkræves.

 

Hvor ofte reguleres priserne?

Klinikkens priser reguleres uden yderligere varsel med virkning fra 1. november.

Hvis priser på produkter, fragt, udgifter til el, vand, varme mm stiger meget, kan der forekomme en mindre prisregulering på  udvalgte behandlinger på et andet tidspunkt i løbet af året. Kontakt gerne klinikken, hvis du har spørgsmål hertil.