Hvad er normal hud?

Det kan være lidt en jungle at finde ud af de forskellige hudtyper i ansigtet. I dette blogindlæg stilles der skarpt på normal hud, og hvordan du kan genkende denne hudtype, da den oftest er den mest misforstået og fejlfortolkede type.

Normal hud

Der findes fire hovedtyper inden for hudtyper i ansigtet: normal, tør, fedtet og kombination. Hudtyper er ikke noget du kan ændre, da det er genetisk bestemt og altså er noget du er født med. Men til gengæld kan du selv gøre visse tiltag med hensyn til pleje af sin hud (behandlinger og produkter), så du dermed hjælper huden med at holde sig sund og i balance.

Hvorfor hedder det normal hud?

Nogle tror fejlagtigt, at den normale hud er den mest normale hudtype. Det er ikke på grund af navnet, og det er faktisk de færreste i befolkningen, som er så heldige at have normal.

Normal hud er blød at røre ved og dens hudtone er mere eller mindre helt jævn. Dens tekstur er jævn og dens porer kan næsten ikke ses. Normal hud viser desuden ingen tegn på tydelige urenheder. Hudens celler producerer et passende niveau af de elementer, som skal bruges for at fastholde et godt fugtniveau og beskytte den fra bakterier.

Når talgkirtlerne producerer sebum (talg), som ”smører” og beskytter huden, og er talg- og fugtbalancen samtidig i orden, så karakteriseres hudtypen son værende normal.

Hvordan ser normal hud ud?

Normal hud kendetegnes bedst ved, at den sammenlignes med andre hudtyper (tør, fedtet og kombineret). Den er hverken for fedtet eller for tør.

Den har en let skinnende udstråling, en smule fedtet fornemmelse, den bliver aldrig for stram eller ramt af rødme. Den kan altså kendes på følgende:

  • God blodcirkulation
  • Usynlige porer
  • Frisk rosa farve med ensartet hudtone
  • Næsten ingen eller i så fald ganske få urenheder
  • Hverken for fedtet eller for tør
  • Sjældent stram
  • Sjældent ramt af rødme

Hvordan plejes normal hud?

Normal hud kræver stadig en vis form for pleje – dog ikke i så vid udstrækning som tør, fedtet eller kombineret hud. Dog skal du sikre dig i din hudplejerutine, at huden blive renset grundigt og fugtet tilstrækkeligt for at bevare den smuk og sund.. Du skal rense dit ansigt 2 gange dagligt med en cleanser og derefter påføre dag/natcreme alt efter tidspunktet på dagen.

Desuden anbefales det, at du bruger peeling og lægger en ugentlig maske, alt efter hvad du ønsker at have fokus på (eksempelvis fugtbevarende eller antiage).

Det er som sagt stadig vigtigt, at du ikke lader din hud passe sig selv, da du med alderen vil kunne få en hud med et træt og trist look. Du bør derfor også anvende en øjencreme til at passe på den tynde hud under øjnene, som er den første der bliver ramt af alderen.

Hvis du vil læse mere om, hvilke andre hudtyper, der findes, kan du gøre det her i dette tidligere blogindlæg.

Og hvis du har svært ved at bestemme, hvilken af de fire hudtyper, som passer til din egen hud, så anbefaler jeg, at du kontakter mig og får en professionel hudanalyse og gode råd til den rette pleje og behandling af netop din hud.